Referencer

Vi har bl.a. lavet cirkusworkshops og cirkusskoler for:

  • Private skoler og kommuneskoler
  • Børnehaver
  • Fritidshjem og SFO’er
  • Asylcentre
  • Fængsler og mange andre steder


Det har de blandt andet sagt:

Når Cirkus Panik har slået deres cirkustelt op på græsplænen, så er der virkelig liv og glade dage. Alle elever går op i det med liv og sjæl og gør alt for at lave en flot forestilling, og det lykkes hver gang. Det er både sjovt, inspirerende og udviklende, og jeg er imponeret over, så meget Poul og Tatiana kan nå at sætte i gang på så kort tid. Og så er de jo skønne, for de er akkurat lige så skøre og tossede som cirkusfolk skal være! Jeg kan varmt anbefale det.

Martin Puggaard – skoleinspektør, Lykkebo Skole.


Det der kendetegner Cirkus Panik er, at Poul og Tatiana brænder så meget for deres fag. Det smitter i den grad af på både børn og voksne, og de formår, at få selv de mest umulige børn til at opleve stor succes, når de står på scenen torsdag aften. Det er imponerende, at de kan motivere 70 børn med glæde, sjov og ballade samtidig med, at de har fokus på det enkelte barn, og de muligheder den enkelte rummer. Det er ikke mange pædagoger eller lærere, der har de evner.

Jannie Møgelgaard – beboerrådgiver, Høje Gladsaxe.


Da vores børn fortalte, at skolen havde skaffet et rigtigt cirkustelt til den nye projektuge, tænkte jeg først på telte fra grønttorvet eller måske et bryllupstelt af en slags. Da jeg så kom ned på de røde baner og så, at der stod et rigtigt telt med det hele, så blev jeg rusket ud af min forestilling om, hvad der kan lade sig gøre.

Okay, de havde nappet et telt fra en afdanket cirkusdirektør, men det betød jo ikke, at man kunne lave cirkus.

Men igen måtte jeg give under af misundelse og beundring. Jeg havde aldrig i mit liv forestillet mig, at man kunne lave så meget fantastisk cirkus og underholdende numre med børn i den alder. Linedans, akrobatik, heste, katte, klovne, cirkuspersonale, farlige tricks… osv.

Efter forestillingen var jeg så glad, og jeg ved, det er noget, som vi vil huske resten af vores liv.

Steffen Gilmartin – næstformand i skolebestyrelsen, Oehlenschlægergades Skole.

This is a unique website which will require a more modern browser to work! Please upgrade today!