Et håndlavet telt i høj kvalitet

Hos Cirkus Panik Teltudlejning er der ikke noget, der hedder standardløsninger. Hver enkelt arrangement er noget særligt, og det hverken kan eller vil vi putte ind i faste rammer eller tilfældige telte.

Cirkus Panik Teltudlejning går ikke på kompromis med hverken design eller kvalitet.

Vi tror på, at et godt design skaber mere glæde end et ligegyldigt design, og derfor bruger vi meget energi på netop den proces.

detaljer_03 detaljer_02 detaljer_01

Design handler ikke kun om at se godt ud

Design handler om meget mere end at se godt ud. Det drejer sig i lige så høj grad om at give teltet styrke og muligheder, så teltets form passer perfekt til formålet. Fx er der stor forskel på et telt beregnet til jazzmusik i en baggård, og et telt, der skal kunne holde til en efterårsstorm på Vestkysten.


Skræddersyet telt i god kvalitet skaber stemning

Derudover har vi en klar holdning til, at et telt skal skabe glæde og opmærksomhed, og på den front er der ikke meget, der kan konkurrere med et skræddersyet telt med træskelet, tovværk og sjætler.

Kvalitetsmæssigt tror vi mere på telte syet i bomuld end telte i pvc. Det gør vi bl.a. fordi, pvc’en afgiver farlige dampe, når den bliver svejset – og fordi indeklimaet i et pvc-telt er tæt og fugtig. I modsætning til pvc-telte kan telte syet i kraftig bomuld ånde, og det gør det mere behageligt at sidde i.

Sikkerhed er i højsædet

Vores telte er syet i kraftigt stof med inspiration fra gamle cirkustelte og hejst efter gamle sømandstraditioner med specielle knob og knuder. Sikkerheden er i højsædet både, når vi designer dem, syr og konstruerer dem, og ikke mindst, når vi rejser dem. Alle vores kvalitetstelte er certificerede efter gældende lovgivning.


This is a unique website which will require a more modern browser to work! Please upgrade today!