Nyheder

Cirkus Vanløse: Et cirkus på tværs af generationer!

  • 10th May 201710/05/17
  • Link
  • 0

Cirkus Vanløse 

Hele Vanløse skal opleve magien i manegen, når Vanløse Cirkusskoles artister i alle aldre inviterer indenfor i cirkusteltet på Damhusengen! 

Cirkus Vanløse præsenterer 8 forestillinger, når det store cirkustelt indtager Damhusengen fra den 18. – 21. maj 2017!

18275061_10155427279527125_4684272389320363701_n

Torsdag og fredag er der fire forestillinger, primært for skoler og børneinstitutioner, som inviteres til en gratis oplevelse i teltet.
I weekenden er der billige billetter til alle Vanløses borgere, som har mulighed for at opleve nabolagets modige artister i en forestilling, hvor lokale børn og voksne sammen optræder med gøgl og artisteri. Se din nabo i spagat! 

Oplev fantastiske jonglører, vilde akrobater, ekvilibristiske et-hjuls cyklister, forrygende luftnumre, klovnerier og fængende hula-hop show – akkompagneret af et tonestærkt og taktfast cirkusorkester.

Cirkus Vanløse er Vanløses helt eget cirkus, med Vanløseborgere både i manegen og på publikumsrækkerne. Vi ønsker at fremme en aktiv kultur i Vanløse og at inspirere flere familier til at dyrke aktiviteter børn og voksne imellem på tværs af evner og alder. Cirkus er meget mere end klovneri – det handler om samarbejde, sammenhold, mod og glæde. Årets forestillinger giver publikum mulighed for at se artisteri, de kan identificere sig med og lade sig inspirere af. Vi ønsker at Cirkus Vanløse bliver en tilbagevendende begivenhed, så vi i år starter en ny tradition op for Vanløse. En tradition der gør bydelen sjovere at bo i, der nu kan præsentere dets helt eget cirkus.

Projektet er støttet af Vanløse Lokaludvalg, samt lokale sponsorer! 

Cirkus Vanløse spiller
Torsdag den 18. og fredag den 19. maj kl. 10 og kl. 12.30
Lørdag den 20. og søndag den 21. maj kl. 11 og 13

Sted
Damhusengen v. Damhusdæmningen.

Billetter
Pris for entré er 30 kr. Køb billetter her.
Skoleklasser og børnehaver har gratis adgang, de skal blot reservere billetter ved at sende en mail til miranda@cirkuspanik.dk. 

Om Cirkusskolen i Vanløse:

Cirkus Vanløse består af elever fra Cirkusskolen i Vanløse.
Siden 2012 har Cirkus Paniks bygning på Skjulhøj Allé hver tirsdag dannet rammen om cirkustræning for børn og voksne. Skolens instruktører er alle professionelle artister fra Cirkus Panik.
Det særlige ved skolen er den unikke mulighed for, at man som familie kan dyrke en fælles interesse. Alle deltager på lige fod, uanset alder og niveau – og ofte overgår børnenes evner de voksnes.
I år har yngste elev været 4 år og ældste 62, og det giver en helt speciel dynamik når små, større og store børn arbejder sammen om at blive dygtigere og skabe fælles numre. Der bliver grinet og venskaber på tværs af aldre opstår.

This is a unique website which will require a more modern browser to work! Please upgrade today!