Nyheder

“Magi i Manegen” Vinterferie forestillinger 2016

Magi i Manegen

Cirkus Panik fremfører med stolthed en ægte gammeldags gøglerforestilling for hele familien.

Kom og oplev magi og trylleri med absolut behændighed. Luftakrobater, der med dødsforagt svinger sig helt oppe under taget. Ethjulet cykelekvilibrisme af yderst høj karakter. Tyngdeloven bliver selvfølgelig udfordret med alskinds jonglering. Kegler, tallerkener og devilstiks vil flyve rundt i manegen. Alt sammen ledsaget af Cirkus Paniks velmenende cirkusorkester.

Med fokus på klovneri byder Cirkus Panik indenfor til en lattervækkende og forbløffende oplevelse for alle aldre.

Alle løjerne vil igen i år blive præsenteret i Cirkus Paniks cirkusbygning i Vanløse.

Dørene åbnes en time før forestillings start, hvor der vil være mulighed for at købe og nyde lidt godter fra Cirkus Cafeen.

Billetter kan købes på Billetto.dk eller i døren hvis der ikke er udsolgt.

Ved større grupper eller børneinstitutioner kontakt os på. 38282662 eller cirkuspanik@os.dk

Velmødt

Cirkusdirektør

Tatiana Steen

This is a unique website which will require a more modern browser to work! Please upgrade today!