Nyheder

Tilbud: Forrygende forestillinger i vinterferien

Tre generationer i fuld fart cirkus_skilt
Lørdag d. 8. – søndag d. 9. kl. 14
Tirsdag d. 11. – fredag d. 14. kl. 10
Lørdag d. 15. – søndag d. 16. kl. 14

Entré 60 kr. / Grupperabat for institutioner

Cirkus Panik kickstarter sin 30 års jubilæumssæson med forestillinger i hele vinterferien.

Efter en gennemgribende ombygning og energirenovering byder Cirkus Panik inden for i cirkusbygningen på Skjulhøj Allé i Vanløse i uge 7. Når Vanløses børn går på vinterferie, slår Cirkus Panik således dørene op for sitrende balancekunst, tossede klovnerier, kraftfuldt og smidigt rebartisteri, tempofyldt jonglering samt ufattelige illusioner og vanvittig ildparade.

Oplev hele familien i fuld firspring

Den karismatiske cirkusdirektør og sprechstallmeister Miss Tatiana står i spidsen for en sæk cirkuslopper bestående af den unge linedanserinde Nana, der er vægtløsheden selv, den superjonglerende Prins Emil, der repræsenterer den tredje generation i cirkusset og som mestrer diabloen til fingerspidserne, den kun 9-årige rebartist Vera Mi, der frygtløst lader sig falde fra cirkuskuplens top, Poul Panik, den underkuede altmeister og uovertrufne gøgler med fødderne solidt plantet i middelalderen og næsen rettet mod fjerne galakser samt ældreklovnen Flemong, der, springfyldt med vaskekrat, vil gøre alt for at henrykke, forbløffe og begejstre publikum. Violinist og kapelmester Anne Eltard sørger for, at hele forestillingen bliver ledsaget af den dejligste og svingende cirkusmusik.

Cirkus er moderne igen

Cirkus Panik præsenterer med stolthed en autentisk, uforglemmelig, vaskeægte, gammeldags og nypudset gøglercirkusforestilling, hvor publikum udfordres på grin og gys, alt sammen i et hæsblæsende optempo. ”Artisten er blevet populær igen”, fortæller Miss Tatiana. ”Man bruger trapez og ild og akrobatik i store moderne teateropsætninger, og TV laver Vild med Cirkus på samme måde, som de laver Vild med Dans. Det undrer mig ikke, for cirkus er del af en global kulturel udvikling, der er langt ældre end fx. teater. Cirkus er sprogløst, mytisk og brobyggende.”

Sted:

Cirkusbygningen
Skjulhøj Allé 21
2720 Vanløse

Billetter: Købes i døren og på Billetto

Ball Gown Wedding Dress NZ

This is a unique website which will require a more modern browser to work! Please upgrade today!