begyndelsen
Poul Steen har en kernedansk opvækst i Rødovre. Da han begyndte på arkitektskolen i København i 1975, havde han aldrig drømt om, at han en dag skulle grundlægge et cirkus. På det tidspunkt var Tatiana Thomsen 10 år og havde allerede flere år på bagen som professionel cirkusartist. Hun er opvokset i en internationalt anerkendt cirkusfamilie, der har forbløffet hele verden med sin akrobatik, og hun debuterede i manegen som 7-årig.
Otte år senere møder de hinanden og begynde et benhårdt artistsamarbejde i manegen, der ganske langsomt udvikler sig til kærlighed og børn. Cirkusbørn naturligvis.
Arkitektur og billedkunst
Ved siden af arkitekt-studierne i 1970’erne var Poul med i kunstnerkollektivet, Værelse 22. på Nørrebrogade i København, hvor han malede store folkelige og gerne socialt bevidste billeder sammen med andre kunstnere som John Mülich, Finn Jensen og Ruben Calmar, og udstillede bl.a. på Charlottenborg og Den Fri Udstillingsbygning.
Luftartist i cirkus Arena
På det tidspunkt havde Tatiana været på sin første turné som klovn og nisse med Cirkus Arenas juleshow. Hun havde hængt højt oppe under cirkusteltet i en trapez som den ene af de to ”Thomsen Sisters” til publikums åndeløse jubel.
Som 5årig blev Tatiana og storesøsteren, Boliana, trænet af forældrene, det internationalt kendte akrobatpar, Birgit og Flemming Thomsen, der havde rejst verden rundt med deres nummer og optrådt for navne som Elis Presley, Marlene Dietrich Og Joan Collins.
Tatianas cirkusopvækst
Tatianas historie begyndte med, at hendes farfar, der kørte som chauffør for de cirkus, der kom til byen ville være cirkusartist. Allerede som 13-årig trænede han hjemme med vennen og vidunderbarnet, Benny. Som 16-årig mødte Flemming Birgit, en fiks lille sag på 40 kg., der nemt kunne stå på hans skuldre. De to blev gift på kongebrev og trænede i Fru Knudsens Studie på Vesterbrogade, den eneste egentlige artistskole i København. Her blev de trænet af Javenko, en bulgarsk akrobat, selv uddannet på det bulgarske statscirkus og siden afhoppet og dansk gift.
Det unge par trænede akrobatik og luftnumre og begyndte hurtigt at turnere. Allerede som19-årig blev Birgit gravid med Buliana, og parret tog den nyfødte pige med på deres videre turné til Egypten og Amerika. Da Boliana var 7 år, hang hun i en trapez i et 10 meter højt og 100 kg. tungt stativ, hendes far bar på skuldrene.
Da Tatiana kom til verden 7 år senere, slog parret sig ned i Danmark og arbejdede primært på de danske varietéer, især på Bakken nord for København.
Tatiana startede med at være klovn og siden overtog hun sin mors akrobatnummer
Cirkus hvad for noget?!
Poul får lært at jonglere ved et tilfælde. Senere får de fat i en, der kan blæse ild, og så lærer Poul også det. Han har nu ingen intentioner om at blive gøgler, men stadig stærke intentioner om at blive arkitekt. Gruppen ændrer navn til Tjærecompaniet og er med til at starte Nørrebro Kulturfestival, der fortsætter gennem de næste ti år. Under disse festivaler udvikler gruppen ”Cirkus Hvad for noget?!”, der bliver mere og mere professionelt. Poul får lært at beherske grundlæggende cirkusteknikker som at blæse ild, køre på et-hjulet cykel, få knækket fliser på maven og jonglere med et utal af bolde og kegler på én gang.
Fra aktionsteater til cirkus
Midt i 1980’erne bliver aktionsteateret skilt lidt ud til fordel for gøgl og folkelighed i mere klassisk cirkusforstand. For Pouls vedkommende melder sig også ønsket om at udvikle mere klassiske artistkompetencer.
”En dag midt i 1980’erne dukkede en ung kvinde op, der havde hørt om vores cirkus. Vi syntes egentlig ikke, at vi havde brug for flere i truppen, men hun var meget stædig og insisterende,” smiler Poul.
Cirkus Panik opstår
Da Tatiana er 18 år, har hun ikke optrådt, siden hun var 14, fordi forældrene måtte stoppe og tage fabriksarbejde – det var en hård periode for klassiske artister, cirkus tabte konkurrencen til TV og andre moderne underholdningsmidler, og mange artister ”døde” og måtte omlægge.
Bag sig har Tatiana 10. klasse, nogle intense og søgende år med politisk arbejde, kvindekamp, gadeteater, højskoleophold og en halv HF.
Den 18 årige Tatiana er i tvivl om, hvad hun vil stille op med sit liv. Hun tager en beslutning, der først nu, efter flere år væk fra cirkus, er moden til at blive taget: Hun vil være cirkusartist. Fra en veninde hører hun om Pouls cirkus. Den høje slanke kvinde med det viltre sorte hår dukker op og går uden et ord i gang med rekvisitterne fra en ende af.
”Poul var så vant til, at folk kom og gik og kun få mente noget med det, så han hilste knap nok på mig”, smiler Tatiana, ”men jeg var ligeglad, jeg gik bare i gang med at træne, og langsomt fik han øjnene op, og vi begyndte at træne akrobatik sammen.”
”Det hævede truppens niveau betragteligt, da Tatiana kom med den benhårde arbejdsdisciplin, hun er vokset op med”, fortæller Poul, ”og snart begyndte Tatianas forældre også at træne os.”
Cirkus Panik er født og får hurtigt travlt.
På landevejen med Cirkus Tusindben
Truppen indleder en kampagne for at blive mere kendte og bedre til at håndtere et publikum. De optræder på Strøget og andre offentlige steder, og en dag først i 1990’erne får den legendariske gøgler Herman fra Cirkus Tusindben øje på Poul i en forestilling på Strøget og inviterer ham med på et job.
”Det var fantastisk”, siger Poul, ”jeg var dybt benovet over, at få lov at stå der og lave mit ildnummer, og Herman inviterede mig med på sin 3 måneders turné. Jeg sagde ja og endte med at rejse med ham i 2 år.”, fortæller Poul. ”Jeg fik virkelig lært noget på landevejen sammen med Herman. Jeg fik lært alt det, en gøglertrup skal lære om, hvor man sætter sit telt op, hvordan man rejser det og piller det ned igen, hvilke tilladelser, man skal indhente osv.”
Sideløbende kører Cirkus Panik på et semiprofessionelt plan med måske 30 jobs om året.
Tatiana rejser rundt i Europa og gøgler på gaden og optræder desuden med forskellige kvindetrupper på Grevinde Danner og Damhuskroen, på Christianaia og på Sorø Akademi og hun bliver også en behændig cancan-danserinde.
De udsatte og de indsatte
Tatiana var også med til at lave cirkushøjskoler i Herstedvester Forvaringsanstalt.
”Vi arbejdede med begreberne de indsatte og de udsatte, vi og andre udefra var så de udsatte”, fortæller Tatiana. ”Det var vigtigt fra første dag at få de indsatte med os. I starten var den ledende indsatte lidt skeptisk, men endte med at overgive sig fuldstændigt og få de andre med. Sammen lavede vi en supersjov og anderledes forestilling, hvor alle i øvrigt var vilde med at få sjove kostumer på. Rolf Messerschmidt, min makker, var syg en dag, så jeg måtte tage undervisningen alene. Jeg satte gang i nogle ret kraftige opvarmningsøvelser, der endte i et masseslagsmål”, smiler Tatiana, og fortsætter:
”Vi arbejder altid uden fordomme, men jeg kunne ikke lade være at tænke lidt over, hvad de sad inde for. Der var dobbeltmordere og voldtægtsforbrydere. Så var der en af dem, jeg tænkte nok var voldtægtsforbryder indtil den sidste dag, hvor det gik op for mig, at han var de indsattes engelsklærer!”, griner hun.
Pensionist eller cirkusartist
I den periode rejser både Poul og Tatiana hjem, når Cirkus Panik holder forestilling, og langsomt forelsker de sig i hinanden midt i manegen. På det tidspunkt er Poul skilt og har en søn, Emil, på fire år. Far og søn udvikler et klassisk klovnenummer, og Poul og Tatiana træner mere og mere ambitiøst og får bygget et fem en halv meter højt trapez stativ, de til naboernes store forundring træner i i haven.
”Vi udviklede også et klovneagtigt akrobatnummer, vi stadig rejser rundt med,” fortæller Poul.
”På det tidspunkt havde vi to stærke pejlemærker: Tatianas forældre og Emil, der på det tidspunkt var 5-6 år. Flemming og Birgit lærte os færdighederne, og Emil lærte os komikken, for hvis han grinede og tissede i bukserne, vidste vi, vi havde fat i noget godt.”
”Fem dage før hun fødte Miranda, stod hun på skuldrene af mig i en forestilling”, fortæller Poul. ”Da hun to år senere blev gravid med Mads, blev især hendes mor bekymret for hende, og ville have, at hun skulle gå på orlov tre måneder før forventet fødsel. Det kunne vi jo ikke. Vi var nødt til at have noget at leve af. Tatiana og jeg havde vores akrobatnummer, og vi havde lige købt en kunstcykel. Til sidst sagde Birgit: ’så gør jeg det’, og vi aftalte at begynde at træne nummeret allerede dagen efter.
Derhjemme lærte hun det videre til Flemming og efter fem dage kom de og sagde, at nu kunne de selv hele nummeret. Og efter 14 dage kom de og sagde, at nu kunne de også deres gamle nummer, de havde turneret verden tynd med. På det tidspunkt var Flemming 68 og Birgit 63. Så blev de en del af truppen under navnet ”The Pacemakers.”
Cirkus med 3 generationer
Cirkus Panik er nu et storfamiliecirkus med tre generationer i manegen. Poul opfylder sin drøm om at eje et rigtigt cirkustelt. Her kommer hans arkitektfaglighed ham til stor hjælp: Han tegner og syer det selv efter gamle tegninger og analyser af gammeldags cirkustelte, og familien turnerer nu i eget telt.
”Børnene har altid været med”, fortæller Tatiana. ”Da de var helt små blev de ammet mellem numrene, senere blev de puttet i barnevognen inden forestillingen. Så pludselig var de store nok til at hente rekvisitter mellem numrene, og en dag kunne de være med med et lille klovnenummer.” Efterhånden udvikler børnene deres helt særlige kompetencer under træning med Tatianas forældre.
Emil udvikler hurtigt sit eget unikke tallerkennummer og senere kaster han sig over diabloen og et-hjulet cykel.
Miranda kommer til at elske højder, så hun udvikler sig i trapezen sideløbende med, at hun dyrker gymnastik på eliteplan.
Mads bliver den bedste klovn af dem alle. Og han findyrker samtidig den et-hjulede cykel i en grad så han i dag rejser rundt og deltager i lands- og verdensmesterskaber i et-hjuler.
Cirkus Panik er blevet et fuldt professionelt cirkus. Det turnerer rundt i vuggestuer og fængsler, i Folketinget på store gøglerfestivaler og er endda på turné i Grønland. Poul har efterhånden syet 8-9 vidt forskellige telte at vælge imellem og det samme antal forestillinger alt efter forestillingens varighed, særlig målgruppe mm. Samtidig optræder Panik i primetime i TV2s lørdags satsning Elevatoren. Her får Søren Østergård fra Cirkus Nemo øje på dem og især ”The Pacemakers”. Han inviterer dem med på turné en sommer.
Flemming og Birgittes karriere blusser atter op i en sen alder, da også det verdensberømte canadiske Cirque Soleil får øje på dem og tegner en to-årig kontrakt med parret i Las Vegas. ”De spillede 507 forestillinger, før de stoppede med at optræde,” smiler Tatiana, ”men de er stadig med i Cirkus Panik i varierende omfang.”
Udviklingen af en cirkusskole
I starten af 1990’erne udviklede Poul og Tatiana, på opfordring, et nyt arbejdsområde, som de er blevet meget begejstrede for: Cirkusskole. Det startede med, at de kendte en skolelærer, der var på bar bund med, hvad han skulle foreslå til skolens temauge.
”På en uge lavede vi en cirkusforestilling med hele skolen,” fortæller Poul, ”og nye perspektiver åbnede sig. Det var fantastisk at se ungernes begejstring og glæde ved at dygtiggøre sig og optræde og banke en hel forestilling op selv. Styrken er jo, at du ikke behøver at kunne stave til jonglør for at kunne jonglere. Status og prestigebegreber blev rystet rundt og her lagdes kimen til cirkusskolen, et koncept vi rejser rundt med ca. en tredjedel af tiden mod to tredjedele hvor vi spiller egne forestillinger. Det er fedt at lave egne forestillinger, men faktisk kan vi ligeså godt lide at lave cirkusskolen,” fortæller han.
”Det er en grænse, der ikke interesserer os,” fortæller Poul og Tatiana. ”Vi bevarer ikke disse hellige traditioner. Vi vil hellere kommunikere med folk og lege med folk. Derfor tilbyder vi også i dag en kombineret cirkusforestilling med efterfølgende workshop, hvor publikum kan prøve de forskellige discipliner af”.
Cirkusbygning
”Artisten er blevet populær igen”, fortæller Tatiana. ”Man bruger trapez og ild og akrobatik i store moderne teateropsætninger, og TV laver Vild med Cirkus på samme måde som de lavede Vild med dans. Det undrer mig ikke, for cirkus er del af en meget lang global kulturel udvikling, der er langt ældre end fx. teater. Cirkus er sprogløst, mytisk og brobyggende”.
På baggrund af den optimisme skabte Tatiana og Poul cirkusbygningen i Vanløse. Her bor de i dag, og den store hal bruges til cirkusforestillinger, cirkusskole og firmaevents. Poul har tegnet og projekteret den funktionalle cirkusbygning, der i dag bruges til både Cirkus Paniks egne forestillinger, deres firmaevents, deres cirkusskole, og så lejes den ud til en række aktiviteter.
Firmaevents
Cirkus Panik har siden 2000 videreudviklet cirkuskonceptet, og brugt de erfaringer, som de har fået fra cirkusskolen. Nu arbejder de med teambuilding og laver sammen med eventbureauer firmaevents, hvor voksne gennem leg og benhårdt arbejde med cirkusartisteri får udviklet nye kompetencer og rystes sammen på nye måder. Endelig har Cirkus Panik haft stor succes med at lave familieforestillinger, hvor de ansattes familier er blevet inviteret med til de cirkusforestillinger, som virksomhedernes ansatte har skabt sammen.